Katte Ville Købe Mus!

Industrielt fremstillet kattefoder - om fordele og ulemper, og hvorfor råfodring er et reelt alternativ

Kære læsere,

lad os først tage et kig på industrielt fremstillet kattefoder. På hylderne i supermarkeder og dyrehandlere finder vi enorme mængder af forskellige fodertyper. Prisforskellene er til tider enorme: en 80-grams dåse kan koste næsten 2 €. Dog er prisen ikke nødvendigvis en indikator for høj kvalitet.

Deklarationsmulighederne for dyrefoder er så brede, at det er umuligt for dyreejere at gennemskue, hvilke ingredienser det indeholder. På dåsen eller pakken kan man f.eks. finde følgende angivet:

• Kød og animalske biprodukter
• Fiskeprodukter
• Kød-hydrolysat
• Fiske- og kødmåltider (f.eks. kyllingekødmåltid eller kyllingemel)
• Æg og æggeprodukter
• Korn, cellulose, kornprodukter, klid, gluten, bageriprodukter osv.
• Vegetabilske biprodukter
• Vegetabilske proteinekstrakter, planteproteiner
• Olier og fedtstoffer
• Sukker
• Roepulp
• over 400 aromastoffer, enzymer og andet, som ikke er deklarationspligtigt

Følgende uddrag fra EU-forordningen gør det klart, hvilken type kød der henvises til med betegnelsen "animalske biprodukter".

FORORDNING (EF) Nr. 1774/2002 FRA EUROPAPARLAMENTET OG RÅDET af 3. oktober 2002 om hygiejnebestemmelser for animalske biprodukter, der ikke er beregnet til konsum

RESUMÉ

Animalske biprodukter defineres som hele dyrekroppe, dele af dyrekroppe eller produkter af animalsk oprindelse, som ikke er beregnet til menneskeføde, herunder ægceller, embryoner og sæd. Dette omfatter mere end 15 millioner tons kød, mælkeprodukter og andre produkter, inklusive gødning. Dette materiale destrueres eller behandles og genanvendes i mange industrier, herunder kosmetik- og medicinalindustrien samt til andre tekniske formål.

KATEGORISERING AF ANIMALSKE BIPRODUKTER

Materiale i kategori 3

Materiale i kategori 3 omfatter følgende animalske biprodukter:

• Slagtekropsdele, der er egnet til konsum, men som af kommercielle årsager ikke er beregnet til menneskeføde;
• Slagtekropsdele, der er erklæret uegnet til konsum, men som ikke viser tegn på smitsomme sygdomme;
• Hud, hove og horn, svinebørster og fjer fra dyr, der efter en slagtedyrsundersøgelse er blevet godkendt til slagtning til menneskeføde i et slagteri;
• Blod fra andre dyr end drøvtyggere, der efter en slagtedyrsundersøgelse er blevet godkendt til slagtning til menneskeføde i et slagteri;
• Animalske biprodukter, der opstår ved produktion af fødevarer til menneskeføde, herunder affedtede knogler og fedtrester;
• Tidligere fødevarer af animalsk oprindelse, undtagen køkken- og madaffald, der ikke længere er beregnet til menneskeføde af kommercielle eller produktionsmæssige årsager eller på grund af emballagefejl;
• Rå mælk fra dyr, der ikke viser tegn på smitsomme sygdomme;
• Fisk eller andre havdyr, ekskl. havpattedyr, der er fanget på åbent hav til produktion af fiskemel samt friske biprodukter fra fisk forarbejdet i virksomheder, der producerer fisk til menneskeføde;
• Æggeskaller fra dyr, der ikke viser tegn på smitsomme sygdomme;
• Blod, hud, hove, fjer, uld, horn, hår og pels fra raske dyr;
• Andet køkken- og madaffald, der ikke hører til kategori 1 (køkken- og madaffald fra transportmidler i grænseoverskridende trafik).

Materiale i kategori 3 må kun mellembehandles eller opbevares midlertidigt i godkendte behandlingsfaciliteter for kategori 3-materiale.

Dette materiale skal straks indsamles, transporteres, mærkes og:

• destrueres direkte som affald ved forbrænding i en godkendt forbrændingsanlæg;
• bruges som råstof i en godkendt virksomhed til fremstilling af dyrefoder;
• forarbejdes i en godkendt forarbejdningsvirksomhed efter en specifik behandlingsmetode, i en teknisk facilitet eller i en biogas- eller komposteringsanlæg;
• i tilfælde af køkken- og madaffald forarbejdes i en biogasanlæg eller komposteres;
• i tilfælde af fiskemateriale fermenteres eller komposteres.

Animalske biprodukter & korn i færdigfoder

Råmaterialer i kategori 3 består altså af kød og biprodukter fra slagtning af dyr, der er godkendt til menneskeføde. Animalske biprodukter kan sagtens være ingredienser af høj kvalitet, såsom organer som lever eller mave, hjerte, lunger, milt og nyrer – men i sådanne tilfælde er de normalt angivet særskilt på etiketten, da producenten reklamerer med deres kvalitetsfoder.

Forretningen med såkaldte slagtebiprodukter blomstrer. Forbrugeren kan ikke gennemskue, hvor stor en andel af klove, fjer, tarme, blære, kønsorganer og blodkar m.m. der er i det købte dyrefoder. Producenterne reklamerer med, at dyr i naturen også spiser hele byttedyret og ikke frasorterer biprodukterne. Det er korrekt. Men: Mængden gør forskellen!

Indholdet af korn er meget højt i mange typer kattefoder, især i tørfoder, hvor det kan udgøre op til 60 %. Selvom katte kan tåle fordøjelige kulhydrater i større mængder, udgør det en ekstra belastning for deres fordøjelsessystem og organer, da de ikke er tilpasset dette. De nødvendige enzymer til at nedbryde kulhydraterne mangler næsten helt. Ligeledes er deres fysiologi og stofskifte designet specielt til en høj udnyttelse af proteiner. Selv hvis de fordøjer store mængder fordøjelige kulhydrater, betyder det ikke, at det er sundt for dem. Organerne overbelastes, og tilførslen af animalske proteiner er utilstrækkelig til at dække deres behov for aminosyrer, vitaminer og mineraler.

Dette kan føre til diabetes, problemer med bugspytkirtlen, fordøjelsessygdomme, allergier, overvægt og meget mere. Bag betegnelsen "korn" kan der gemme sig alle tænkelige kornsorter eller blandinger heraf. Majs- og sojaprodukter bruges ofte og er ifølge nyere undersøgelser allergiudløsere nr. 1 for katte med fødevareallergi.

Unødvendige tilsætningsstoffer i industrielt kattefoder

Sukker er et effektivt middel til at forbedre smagen og gøre det kogte kød, som ofte bliver gråt efter tilberedning, brunt og appetitligt igen ved hjælp af karamelisering. Sukker har mange navne: Saccharose, dextrose, glukose, fruktose, melasse, roepulp, glukose, karamel, cellulose, maltose – og flere andre betegnelser findes på ingredienslisten. Der kan også blot stå: Bageriaffaldsprodukt – hvilket blandt andet omfatter søde bagværk, der ikke længere sælges.

Som plantebiprodukter ender desværre ofte industrielt affald i foderet. For eksempel bruges peanutskaller som en populær vegetabilsk fyldstof. Desuden tilsættes cellulose af ukendt oprindelse (f.eks. fra træaffald eller bomuld) i foderet, og halm kan også blandes i. Derudover anvendes affald fra bryggerier eller stivelsesproduktion (f.eks. majsgluten(mel)) i kattefoder. Alt dette kan føre til allergier eller forværre eksisterende allergier. Mange af ingredienserne forårsager mave-tarmproblemer i form af smerter, oppustethed og diarré.

Olier og fedtstoffer, der bruges i dyrefoderproduktion, er ofte ikke de rene fedtstoffer, som vi kender. Det er derimod affaldsfedtstoffer, såsom gammelt friturefedt og andre restfedtstoffer fra fødevareindustrien, der genanvendes. De sendes først videre til teknisk behandling, som loven kræver, hvor fedtsyrerne isoleres og dermed genbruges i produktionen af dyrefoder.

Udover de nævnte ingredienser findes der utallige tilsætningsstoffer som mineraler, vitaminer, konserveringsmidler, farvestoffer, smagsforstærkere, aromaer, fedtsyrer osv., ofte i form af kemiske tilsætningsstoffer.

Farligt lavt vandindhold i tørfoder

Mens vådfoder stadig indeholder 70-80 % vand, ser det anderledes ud for tørfoder, hvor vandindholdet kun er 8-10 %. På lang sigt har dette alvorlige konsekvenser for nyrerne, urinvejene og kredsløbssystemet. Katte, der udelukkende fodres med tørfoder, indtager aldrig nok ekstra vand til at kompensere for det lave vandindhold i foderet, da de ikke har samme naturlige tørstfornemmelse som mennesker.

Katten er altså konstant dehydreret. Urinen bliver mere koncentreret, udskillelsen af giftstoffer forringes, nyrefunktionen lider markant, optagelsen af næringsstoffer i tarmen fungerer ikke optimalt, og ofte har kattene forstoppelse med meget hård afføring. Efter længere tids fodring med tørfoder opstår der ofte stenlidelser. En kat på fire kilo skal ved tørfoderindtagelse drikke omkring 200-250 ml vand om dagen – har du nogensinde set en kat drikke så meget vand, medmindre den har diabetes eller kronisk nyresygdom?

Fremstillingsprocesser ødelægger næringsstoffer i færdigfoder

Og som om det ikke var nok: Selv de næringsstoffer, der stadig er tilgængelige for katten i foderets naturlige ingredienser, bliver i vid udstrækning ødelagt gennem fremstillingsprocesser som opvarmning til 180 °C, nedbrydning af de enkelte komponenter i deres respektive bestanddele, hydrolyse (kemisk reaktion med vand), tilsætning af konserveringsmidler og andre hjælpestoffer.

Det bliver særligt vanskeligt for katteejere, når deres dyr er kronisk syge, f.eks. med nyresvigt, pancreatitis eller allergi. Som regel får du en særlig diætfoderordning fra dyrlægen – ofte i form af tørfoder. Virksomheden Royal Canin har for eksempel udviklet en hel industrigren til produktion af hydrolyseret kyllingeprotein. Man skulle tro, at dette ikke er så galt, da det trods alt er et animalsk protein. Men det er ikke, som vi forestiller os. Proteinerne udvindes fra kyllingefjer og sælges dyrt til katteejere. Affaldet bruges altså til at levere – som reklamen lover – højværdi proteiner til katte, især egnet til allergikere. Mere behøver jeg vist ikke at sige.

Hvordan genkender jeg et godt færdigfoder?

• Køb ikke foderet i supermarkedet – der finder du kun foder af ringe kvalitet
• Ingredienserne skal være klart deklareret, f.eks. oksekød, lever, hjerte osv.
• Sørg for, at kødandelen er mindst 80 %
• Kulhydrater (sukker, korn, ris osv.) har ingen plads i kattefoder
• Jo mindre den daglige fodermængde skal være, desto højere er kvaliteten af foderet
• Der bør ikke være konserveringsmidler, farvestoffer, aromaer eller fyldstoffer i foderet
• Undgå tørfoder! Katten er et ørkendyr, dens tørstfornemmelse er næsten ikke-eksisterende, og den vil aldrig drikke nok vand til at kompensere for det lave vandindhold i tørfoder. Nyreskader er ofte resultatet af tørfoderfodring
• Prøv f.eks. vores nænsomt tilberedte Fix-BAF-kompletmenuer, der består af 100 % højkvalitets og meningsfulde ingredienser og er individuelt beregnet

Vil du undgå alt dette og give din kat en sund kost? Så skift til BARF nu. Vi hjælper dig gerne med overgangen – kontakt os blot på info@ebarf.com

Vigtige oplysninger og tips finder du også i vores boganbefaling Katzen BARFen. Derudover tilbyder vi i vores onlineshop et højkvalitets fuldfoder, der sendes frossent: Fix-BARF® i forskellige smagsvarianter, også til kronisk syge katte!

Hvis du har spørgsmål om råfodring eller vores Fix-BARF-produkter, kan du skrive til mig på: petra.von.quillfeldt@ebarf.com

Din Petra von Quillfeldt